Spidskålstzatziki, frikadellespyd med soltørrede tomater og ostebrød

Man bliver ikke mæt af tzatziki, men med spidskål bliver det et godt og sundt måltid. Frikadeller peppes op med soltørrede tomater og et ostebrød, så bliver det næsten et festmåltid.



Tzatziki kan også laves som pastasalat


1 person

1/2 agurk (bliver ca knap 1 håndfuld revet)
1/3 spidskål (ca 1 håndfuld revet)
1-2 spsk cheasy skyr (afhængig af hvor meget "dressing", du ønsker i tzatzikien)
(evt 1 spsk creme fraiche 18%, men behøves ikke)
1-2 fed hvidløg (smag til)
Salt og peber (smag til)

Knap 1 håndfuld små frikadeller
3-4 soltørrede tomater

1 Fuldkornstortilla
1-2 spsk revet ost 13%
1-2 spsk revet cheddar ost 23%

Kom frikadeller og soltørrede tomater skiftevis på et grillspyd. Varm spydet i ovnen eller på en grillpande (vendes undervejs).

Riv agurken i strimler og kom det i en skål med 1 tsk salt. Lad det stå og trække, mens du ordner resten. 

Riv spidskålen fint.

Bland skyr (og evt creme fraiche) med hvidløg. Kom det snittede spidskål i. 

Kom revet ost på halvdelen af tortillaen. Drys med salt og evt andre krydderier. Vend den anden halvdel af tortillaen ind over.

Hvis det passer med, at spyddet er varmet, tages det af/ud og skiftes ud med den foldede tortilla. Ellers varm det sammen. Hvis tortillaen varmes på panden, vendes den halvvejs. Hold øje så den ikke brænder på.

Mens tortillaen varmes kommes agurkestrimlerne i et rent viskestykke og vrides for væde. Kom herefter agurkestrimlerne i skyren. Smag til med salt og peber.
Server det hele sammen.

Sense:
HF1-2: Spidskål, agurk, soltørrede tomater
HF3: Frikadeller, revet ost 13%
HF4: Fuldkornstortilla
Fedt: Revet cheddar ost 23% (evt creme fraiche)
Mælk: Cheasy skyr