One pot karrypasta med grøntsager og kødboller

Jeg er blevet lidt bidt af One pot retter, dvs retter som laves i én gryde med det hele i. Det er så også supernemt, hvis man så også bruger grøntsagsblandinger fra Rema 1000.



4 portioner (4 personer)
160 g pasta/spaghetti
1 pose karrygrønt fra Rema 1000
1 pose grøntsagsbund fra Rema 1000
4 håndfulde kødboller
4 dl vand
4 dl mælk
1 dl fløde
1 bouillonterning
Karry
Salt og peber
Evt Maizena


Kom vand og mælk og bouillonterning i en stor gryde. Kom spaghettien nederst, så det dækkes af væden. Kom herefter grøntsager og kødboller i sammen med 1-2 tsk karry og peber.

Gør ikke som på billedet. Læg spaghettien nederst - i væden. Så bliver den bedre kogt (det kan den også alligevel, men det tager bare længere tid)  


Tænd for gryden og sæt den på fuld varme i 10 min. Rør rundt og skru derefter ned på mellem varme og lad retten simre i 20-30 min. Rør nogle gange undervejs, så det ikke brænder på. Når pastaen er ved at være kogt, røres fløden i.

Hvis der er meget tynd væde/sovs i retten, når den er ved at være færdig, så kan komme et drys maizena i og varme med de sidste minutter, så retten jævnes lidt mere.

Server.

Sense:
HF1-2: Karrygrønt og grøntsagsbund fra Rema 1000
HF3: Kødboller
HF4: Spaghetti
Fedt: Fløde
Mælk
Smagsgiver: Bouillonterning, evt Maizena