Feta/hytteost dip med tortillachips og grøntsager

I dag havde jeg noget feta og hytteost, som snart skulle bruges, så dem lavede jeg til en proteinrig dip til grøntsager og nogle "tortillaschips", som jeg fik til frokost. Lækkert at forkæle sig selv sådan en grå og kedelig vinterdag.


1 portion
3 gulerødder
1 snackpeber
1/4 rødløg
3 spsk Puck feta (45 g)
1 1/2 dl hytteost
3-6 soltørrede tomater (alt efter hvor meget smag, man ønsker) 
1 Fuldkornstortilla
Lidt olie (gerne som spray)
Lidt salt og peber
Hvidløgspulver

I alt ca 480 kcal.
Dip ca 200 kcal.

(Feta kan udskiftes med salattern eller feta med mindre fedt end 18% og så tælle det som HF3. Så er der plads til andet fedt også) 


Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl gulerødder og rengør snackpeber og løg. Skær gulerødder og snackpeber i tykke strimler.

Kom feta, soltørrede tomater og løg i en minihakker og hak det. Kom hytteosten i og hak det til en jævn masse. Smag til med lidt salt og peber.

Klip tortillaen i små trekanter. Sprøjt dem let med lidt olie (evt pensl dem let). Drys dem med hvidløgspulver og med lidt salt. Varm dem i ovnen i 5-7 min. Hold øje efter 4-5 min, så de ikke bliver brændt på. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af, så de bliver let sprøde.

Server.



Sense:
HF1-2: Gulerødder, snackpeber, soltørrede tomater, rødløg
HF3: Hytteost
HF4: Fuldkornstortilla
Fedt: Feta, lidt olie