Mørbrad i fad med æble og peberfrugt


Mørbrad i fad med masser af grøntsager og knap så meget fløde, men stadig meget smagfuld. 


4 portioner (4 personer) 

1 svinemørbrad
4 skiver bacon
2 store løg
1 æble
2 snackpeber / rød peberfrugt
250 g cherrytomater
1 lille ds tomatpuré
1-2 dl sødmælk
3/4 dl fløde
1/2 bouillonterning
(evt lidt olie)
Salt og peber

2 ps Rodfrugtfritter fra Rema (laves som anvist  på posen og spises til)


Tænd ovnen på 200 grader.
Skær sener og hinder af mørbraden og skær den ud i 1 cm tykke skiver.

Skær baconen i små stykker og steg dem på en slip-let pande (evt med en lille smule olie).
Imens rengøres, peberfrugter, løg og æble og skæres i tynde skiver

Når baconstykkerne er stegt, tages de op og mørbradbøfferne steges kort på hver side ved middel varme, så de lige skifter farve. Tag dem af panden og kom dem i et ildfast fad, og drys med salt og peber. Hold dem varme.

Steg nu løg, peberfrugt og æble på panden. Når de er bløde, kommes bacon og halverede cherrytomater i sammen med puré, fløde og mælk (brug 1 dl for mindre og tykkere sovs, brug 2 dl for tyndere og mere sovs). Rør puréen godt ud og varm det, så sovsen tykner lidt. Smag til med salt og peber.

Kom sovsen over mørbradbøfferne og kom fadet i ovnen i 25 min.




Server med rodfrugtfritter fra Rema 1000 (smager skønt!).

Sense:
HF1-2: Peberfrugter, løg, tomater, rodfrugtfrittter
HF3: Svinemørbrad og bacon
HF4: Æble, panering fra rodfrugtfritter
Fedt: Fløde, lidt olie (olie fra fritterne)
Mælk: Sødmælk
Smagsgiver: Tomatpuré, Bouillonterning