Tortilla/æggewrap med hamburgerryg og salat

En lækker kombi mellem tortillawrap og æggewrap med en masse grønt. 




2 personer

1 Fuldkornstortilla
4 æg
Spidskommen (kan udelades)
Salt og peber
En lille smule olie til panden
1 stor håndfuld revne gulerødder (brugte de færdige fra Rema)
1 stor snackpeber
4-6 skiver ost
2 håndfulde salat (jeg brugte de færdige fra Rema)

Ca 500 kcal pr person med 6 skiver ost


Varm en slip-let pande godt op, og kom en lille smule olie på (jeg har en oliespray og bruger et par sprøjt). Læg tortillaen på panden.

Pisk æg med spidskommen, salt og peber og kom det på tortillaen, så det dækker. Skru ned på mellem varme.

Fordel de revne gulerødder henover æggemassen.

Rens snackpeberen og skær den i skiver. Fordel skiverne udover gulerødderne.

Skær ost og læg på halvdelen af wrappen. Kom hamburgerryg henover osten.


Lad det stå og varme, indtil æggemassen virker "bagt" og osten er smeltet.

Kom salat henover og fold halvdelen af wrappen over den del med ost og hamburgerryg. Det kan godt være lidt svært, så derfor er en slip-let pande en god ting.

Ellers kan man helt sikkert bage den i ovnen i en rund form (uden salaten) i en 20 mins tid.

Skær den halvt over og server.

Sense:
HF1-2: Gulerødder, peberfrugt, salat
HF3: Æg og hamburgerryg
HF4: Fuldkornstortilla
Fedt: Ost 45+

Kommentarer