Ovnbagte kyllingenuggets med sesam og knækbrød

Jeg spiser egentlig aldrig kyllingenuggets, men fik lyst til at prøve at lave en variant lavet i 
ovnen. Her serveret med spidskål/agurketzatziki og harissa dip.



2 personer

2 stk kyllingebryst
4 tynde fuldkornsknækbrød
2 spsk sesamfrø
Paprika
Salt og peber
1 æg (man bruger egentlig kun det halve)

Tænd ovnen på 200 grader.

Knus knækbrødene  (jeg kom dem i min minihakker) og kom dem i en frysepose. Kom sesamfrø, paprika, salt og peber i og bland det godt.

Skær kyllingestykkerne i små mundrette stykker.

Kom æg i en dyb tallerken, og pisk det med en gaffel og vend kyllingestykkerne heri.

Kom kyllingestykkerne i fryseposen og bland dem godt med knækbrødsblandingen.

Smør et stort ildfast fad (eller brug en bageplade med bagepapir) og fordel kyllingestykkerne, så de har lidt afstand til hinanden. Pensles med lidt olie (de fik et pift olie fra min oliespray).



Kom dem i ovnen. Giv dem 20 min med almindelig varme og afslut med 5-10 min varmluft.


Sense (nuggets):
HF1-2: -
HF3: Kylling, lidt æg
HF4: Fuldkornsknækbrød
Fedt: Sesamfrø og olie


Sense (nuggets, tzatziki, harrissa mm.):
HF1-2: Spidskål, agurk, cherry tomater, snackpeber, soltørrede tomater, spinat
HF3: Kylling, lidt æg
HF4: Fuldkornsknækbrød
Fedt: Olie, sesamfrø 
Mælk: Cheasy skyr

Kommentarer