Oksekødsroulade med grøntsagsbund



Lavede i aften en anden variant af burgerrouladen, som jeg tidligere har lavet. I denne variant er fyldet bagt med i ovnen.


Man kan også lave tortilla med grøntsagsfyld

1 roulade (8 portioner / 4 personer)

Bund:
1/2 spidskål (ca 300 gram)
1/2 halv pose revne gulerødder fra fx Rema (ca 200 gram)
5 æg
8 soltørrede tomater (kan udelades)
Salt og peber 
2 tsk spidskommen (kan udelades)

Fyld
Ca 400 gram kødsovs (ellers steg 400 gram oksekød med løg og krydderier)
1 rødløg
1 snackpeber
100 g revet ost 13%
2 spsk grøn pesto
2 spsk parmasanost


Ca 280 kcal pr portion (560 kcal for 2 "skiver" til 1 person)


Snit spidskålen i fx en foodprocessor eller minihakker (hvis du bruger revne gulerødder fra en færdigpose, så behøver de ikke at blive hakket). Hak også de soltørrede tomater. Bland med æg, spidskomen, salt og peber.

Bred det ud på en bageplade med bagepapir og bag ved 180 grader i 15 min. Skal være let gylden og fast i det.



Snit rødløg og snackpeber i tynde skiver 

Når rouladebunden er færdig, tages bagepapiret med bunden over på køkkenbordet. 

Drys med halvdelen af den revne ost. Fordel kødsovsen henover. Herefter kommer rødløg og snackpeber på. Fordel til sidst resten af osten og dryp pesto henover.

Kom i ovnen ca 15-20 min mere.



Brug det underliggende bagepapir til at rulle bunden om fyldet, så du får en roulade.

Tag ud og skær ud i 8 og server 2 pr person. Drys parmasanosten over.

Sense:
HF1-2: Gulerødder, spidskål, rødløg, løg, soltørrede tomater
HF3: Æg, hakket oksekød, revet ost 13%
HF4: -
Fedt: Pesto, parmasanost, lidt olie til stegning af oksekød

Kommentarer

  1. Hej Merethe,
    Den oprindlige Big mac rulle er med ost (tænker protein) er der en grund til at du ikke har det med i din bund?

    Mvh Jeanette

    SvarSlet
  2. Skal man rulle den sammen før eller efter man putter den i ovnen 2 gang?

    SvarSlet

Send en kommentar