Omelet med gulerødder

En hurtig omelet med hvad der var i køleskabet.



2 portioner / 2 personer

4 æg
3 spsk cheasy hytteost
4 håndfulde revne gulerødder (ca 1/2 ps fra Rema 1000)
2 tsk spidskommen
Salt og peber
3 spsk revet ost 13%
3 spsk pesto
1 spsk olie

Ca 370 kcal pr portion

Kom olie på en stor pande og varm den godt op.
Pisk æg og hytteost sammen med spidskommen, salt og peber. Kom det på panden.

Når omeletten har sat sig lidt kommes de revne gulerødder på. Skru ned på lavt/mellem blus.

Fordel 2 spsk pesto i små klatter rundt ovenpå. Læg evt et låg over, indtil gulerødderne er ved at være lidt møre.

Når bunden er bagt, vendes den ene halvdel over den anden. Smør den sidste spsk pesto på toppen og drys med ost.

Omeletten er færdig, når osten er smeltet. Deles i 2.

Sense:

HF1-2: Gulerødder
HF3: Æg, hytteost, revet ost 13%
HF4: -
Fedt: Olie, pesto

Kommentarer