Asparges/spidskålssuppe

En fyldig og sund aspargessuppe med spidskål. Der er æg i for at give den mere fylde og jævne den.



2 portioner / 2 personer

2 skiver bacon
1 løg
1/2 spidskål
4 små glas grønne asparges (400 gram drænet vægt) eller 2 pakker friske asparges
1 bouillonterning
2 dl mælk
1/2 dl fløde
2 æg
1-2 håndfulde kødboller 
Salt og peber

420 kcal pr portion 


Rengør løget og hak det.
Skær stokken fra spidskålen og snit resten.

Steg baconen i en gryde. Tag baconen op, når det er stegt. Svits løget i gryden og kom spidskålet i sammen med vandet fra aspargesglassene. Kom bouillonterningen i. Lad det simre i en halv times tid.

Blend grøntsagerne i gryden med en stavblender, så alle klumper er væk.

Kom lidt suppe i en lille skål sammen med fløden og pisk æggene heri. (ægget må nemlig ikke komme direkte i suppen i gryden, da ægget så stivner pga varmen). Æggemassen hældes i suppen for at jævne den - suppen skal ikke koge 

Skær aspargesene i små stykker. Gem evt. hovederne til pynt. Kom dem i suppen sammen med kødboller. Varm det igennem ved svag varme. Smag til med salt og peber.

Pynt med knust bacon og asparges.


Sense:
HF1-2: Asparges, løg og spidskål
HF3: Æg, kødboller og bacon
HF4: -
Fedt: Fløde
Mælk: Letmælk
Smagsgiver: Bouillon

Kommentarer