Broccoligratin med smørbagte asparges

Små lækre og sunde gratiner med smørbagte asparges, hvor der er plads til at bruge lidt smør som "sovs. 



3 portioner (12 små broccoligratiner)

1 broccoli
4 æg
2 dl mælk
2 tsk salt
Peber (et drys )
Muskatnød (et drys)
100 g revet ost 13%

15-20 friske grønne asparges
1-3 spsk smør
Salt
Krydderier (jeg brugte lidt BBQ krydderi)

70 kcal pr gratin
400 kcal for hele portionen (4 stk gratin, 6 asparges og 1 spsk smør)

Tænd ovnen på 200 grader.

Skyl broccolien og skær stokken af. Pluk det i små buketter og i en gryde med vand og lidt salt. Kog dem, så de bliver lettere møre.

Hæld vandet fra og kom buketterne i en smurt muffinform med 12 huller.

Pisk æg, mælk, salt, peber og revet muskatnød. Fordel æggemassen over broccolien. Drys lidt ost over hver.

Bag midt i ovnen i ca 25 min.

Skyl aspargesene, knæk endestykkerne af og læg dem på et stort stykke stanniol. Kom smør ved, drys med salt og krydderier. Fold stanniolen ind over, så de lukkes inde. Når der ca er 15 min tilbage af gratinerne, lægges pakken ind i ovnen.
 
Server det hele sammen med smøret.

Sense:
HF1-2: Broccoli og asparges 
HF3: Æg og revet ost 13%
HF4: - 
Fedt: Smør 
Mælk: Mælk

4 gratiner tæller cirka for 1 HF1 og 1 hf3.

Kommentarer