Tortilla wrap med røget ørred og skyr/dild dip

Elsker wraps og denne gang er det med røget ørred, men det kunne ligeså godt være røget laks.


1 portion

1 grov tortilla (denne er ikke grov, men manden havde ikke købt de grove)
150-200 gram røget ørred (eller røget laks)
2-3 spsk skyr
1-2 spsk philadelpia light
1/4 løg
1 håndfuld dild
Salt og peber
Et par håndfulde spinat


Skyl dilden og hak det fint (evt i en minihakker). Hak løget fint. Bland begge dele med skyr og philadelphia. Smag til med salt og peber.

Smør tortillaen med dippen (gem evt. lidt til "dyppelse"). Læg spinat på (gem evt lidt til pynt). Læg ørredstykkerne på. Rul tortillaen sammen. 

Kan spises med det samme, men bliver kun bedre af at stå og trække i køleskabet en times tid.

Sense:
HF1-2: Spinat, dild 
HF3: Røget Ørred, Philadelphia light
HF4: Tortilla 
Mælk: Skyr 
Fedt: Ingenting (tager lidt mørk 70% chokolade senere) 
Smagsgiver: Salt og peber 

Kommentarer