Hverdagsmad kan også gøres sundere. Her er det en almindelig kødsovs/millionbøf, som er blevet lidt sundere med spidskål som "spaghetti".
Server med 1-2 store håndfulde grøntsager, 1 håndfuld spaghetti og en håndfuld kødsovs og 1-2 spsk revet ost. (Find 1 grydeske, som passer ca med din hånd - og brug den til at øse op med)
3-4 personer
Variant 1
500 gram hakket oksekød
1 dåse flåede tomater (kan evt blendes i minihakker inden brug)
1 løg
2 spsk smør
Salt, peber, diverse krydderier
1-2 pakker revne gulerødder og hvidkål (coleslaw blanding)
Evt en pakke / dåse cocktailpølser
Kulør (hvis man behøver at kamuflere tomaterne for grøntsagsforskrækkede børn og voksne)
Evt maizena, hvis der skal jævnes lidt.
Evt. Revet ost (1-2 spsk pr person)
Spaghetti
Variant 2 (grøntsager i selve kødsovsen)
500 gram hakket oksekød
1 dåse flåede tomater
1 løg
3-4 gulerødder
2 spsk smør
Salt, peber, diverse krydderier
2 spidskål
Evt en pakke / dåse cocktailpølser
Kulør (hvis man behøver at kamuflere grøntsagerne for grøntsagsforskrækkede børn og voksne)
Evt maizena, hvis der skal jævnes lidt.
Evt. Revet ost (1-2 spsk pr person)
Evt spaghetti
Evt spaghetti
Ca 475 kcal pr portion (incl ost)
Variant 1
Hak løget fint. Svits det i 1/2 spsk smør. Kom herefter oksekødet i og svits det med. Når kødet er brunet, kommes de flåede tomater i.
Lad det simre ved lav-mellem varme. Smag til med krydderier efter lidt tid og kom evt. cocktailpølser i.
Varm en pande med 2 spsk smør. Når smørret er smeltet, kommes de revne gulerødder/hvidkål på. Drys lidt salt på. Rør jævnligt, så det ikke brænder på. De behøver ikke blive alt for bløde - gerne være lidt "al dente".
Server med 1-2 store håndfulde grøntsager, 1 håndfuld spaghetti og en håndfuld kødsovs og 1-2 spsk revet ost. (Find 1 grydeske, som passer ca med din hånd - og brug den til at øse op med)
Man kan komme grøntsager i selve kødsovsen også - se variant 2:
Variant 2
Skræl gulerødderne. Hvis de skal skjules i kødsovsen, så put dem i minihakker eller foodprocesser sammen med de flåede tomater - ellers skæres de i små tern.
Tag de yderste blade af spidskålen og kasser dem. Skær de nederste milimeter af "roden" af spidskålen og kasser. Skær herefter de næste 2 cm (det grove stykke) af spidskålet. Hvis det skal skjules i kødsovsen, så put det i minihakker eller foodprocesser - ellers skæres det i små tern.
Resten af spidskålen skæres i små tynde strimler.
Hak løget fint. Svits det i 1/2 spsk smør. Kom herefter oksekødet i og svits det med. Når kødet er brunet, kommes de flåede tomater i sammen med gulerødder og spidskål (i tern eller hakket).
Lad det simre ved lav-mellem varme. Smag til med krydderier efter lidt tid og kom evt cocktailpølser i.
Varm en pande med 1 1/2 spsk smør. Når smørret er varmt, kommes spidskålen i strimler på. Drys lidt salt på. Rør jævnligt, så det ikke brænder på. De behøver ikke blive alt for bløde - gerne være lidt "al dente".
Server med 1-2 store håndfulde grøntsager, 1 håndfuld spaghetti og en håndfuld kødsovs og 1-2 spsk revet ost. Spiser man ikke spaghetti, kan man tage 1 ekstra håndfuld grøntsager og evt. 1 ekstra spsk revet ost. (Find 1 grydeske, som passer ca med din hånd - og brug den til at øse op med)
Sense:
HF1-2: Flåede tomater, løg gulerødder, k¨l
HF3: Hakket oksekød, cocktail pølser
HF4: -
Fedt: Smør, revet ost
Kommentarer
Send en kommentar