Løgsuppe med kokosmælk og karry

En lækker, cremet løgsuppe med kokosmælk og karry - med en saltet rugbrødsnack som tilbehør.


1 portion


1 løg (ca 70 g)
1 gulerod (ca 70 g)
1/2 tsk olivenolie
1 tsk karry
1 dl kokosmælk light
1/2 grønsagsbouillonterning 
2 dl vand
1 dl cheasy hytteost

1 rugbrødsskive 
Salt


300 kcal pr portion


Tænd ovnen på 150 grader. Skær rugbrødsskiven i 2 halve og drys med lidt salt (jeg brugte lidt flagesalt) og kom den ind i ovnen på et stykke bagepapir. Det tages ud, når retten er klar.

Rens løg og gulerod. Snit guleroden i tern. Halver løget og snit det i ringe (evt lidt mindre stykker).
Kom lidt olie i en gryde og svits løgringene til de er blanke. Undervejs kommes gulerodstern og karry i sammen med løgene.



Kom kokosmælk, bouillonterning i sammen med 2 dl vand og lad det simre i ca 10 min.

Si fyldet fra i en skål. Kom selve suppen tilbage i gryden og kom hytteost i. Lad det simre et par minutter. Blendes med en stavblender.

Fyldet kommes tilbage i suppen, og den serveres med rugbrødsskiverne.



Man kan også undlade hytteosten, hvilket betyder, at suppen ikke bliver så cremet, men bliver som nedenstående billede.



Kommentarer