Kylling i asparges med gulerødder og spidskål

En sund og mættende ret, som kan spises både med og uden ris. Opskriften er uden ris. Den kan laves i en dyb pande eller i en Actifry.



4 portioner

400 g kyllingebryst (ca 2 stk)
300 g gulerødder
1 dåse asparges
2 rødløg
1 spsk karry
Salt, peber
200 g spidskål 
1/2 spsk olie


Ca 150 kcal pr portion

Skær kyllingen i små tern eller i strimler.
Skær gulerødderne i tynde strimler.
Skær rødløget i både.
Snit spidskålen i små stykker.


Varm olien på en slip-let pande eller i en Actifry og hæld kyllingen heri. Drys med karry, salt og peber og brun kyllingestrimlerne let. Brunes i 5-10 min.

Tilsæt gulerødder og rødløg og lad det stege med i 10-15 min. 



Hæld asparges og vandet fra aspargesdåsen ved og rør det sammen. Lad det hele stege videre i yderligere 10-15 min. Hæld 1 dl vand ved og tilsæt spidskålen. Retten er færdig, når gulerødder, løg og spidskål er møre, men dog har lidt bid.

Serveres alene eller med ris.

Kommentarer