Havregrød med blåbær og æble

Jeg havde noget hjemmelavet æblemos (uden sukker) i fryseren, og det var oplagt at bruge det til dagens havregrød.



1 portion

1 dl havregryn
2 dl vand
1 dl frosne eller friske blåbær
1/2 tsk akaciehonning
1 dl æblemos uden sukker (ca 100 gram)

Ca 200 kcal pr portion


Æblemosen blev lavet sidste sommer af æbler fra haven. Æblerne blev kogt uden æblehus i en lille smule vand og blendet efter at have kogt en halv times tid. Opbevaret i fryser uden sukker eller andet tilsætning. Man kan også skrælle æblerne, hvis de er grimme i skalden.

Kom blåbær og æblemos i en skål, som kan tåle at komme i mikrobølgeovn. Tilsæt havregryn, honning og vand og rør det sammen. Gem evt lidt æblemos til topping.

Giv det 2 min på fuld styrke i mikrobølgeovnen. Rør rundt og giv det 2 min mere.








Kommentarer